Ledelse

Forandringsledelse – en evergreen på speed!

Den nok vanskeligste disciplin i ledelse er at håndtere mennesker under forandringer. Kravet er større nu end nogensinde, fordi forandringshastigheden stiger eksponentielt. Det forventes, at der de næste 5 år udvikles flere nye ting end de sidste 250 år. Ja du læste rigtigt! Det overgår langt hvad vores fantasi kan følge med til. Og det er så det vi skal navigere i som ledere de kommende år.

Vi fejler i 70% af alle strategier

Fordi vi ikke kan håndtere mennesker. Men i 10% af strategierne lykkes vi bedre end forventet. Det er dét god forandringsledelse drejer sig om. Den nyeste Neouroscience forskning i ledelse viser, at forandringer er det der påvirker flest negative områder i hjernen – og et af de stærkest aktiverede områder er overlevelsescentret. Når dette er aktiveret producerer vi mængder af stresshormonet kortisol. Måske det er derfor vi har en halv million danskere med stress, og nogenlunde samme antal på lykkepiller.

Derfor skal vi som ledere forstå, hvad der sker i mennesker når vi forandrer, og vi skal have færdigheder i at håndtere dem – både hos os selv og hos vores medarbejdere. Det er store men meget spændende krav, og berigende at arbejde med.

Vores model er inspireret af Rick Maurers beskrivelse af ”Wall of Resistance”. Ledere har brug for forskellige færdigheder og metoder alt efter om modstanden hos den enkelte er rationel, emotionel eller personrettet. Forskellige persontyper reagerer også forskelligt på forandringer, hvilket skærper kravene yderligere til dig som leder.

Skal du arbejde effektivt og succesfuld med forandringsledelse er der 4 ting du skal have styr på:

  • Du skal forstå, hvad der sker i mennesker under forandringer
  • Du skal have de nødvendige ledelsesværktøjer i værktøjskassen
  • Du skal bruge tid på ledelse
  • Du skal selv kunne håndtere forandringer

Vi har lavet et inspirationsseminar. hvor vi giver dig et dybere indblik i de 4 områder. Klik her for at læse mere

DEL