Salg

LAD OS GØRE DANMARK
TIL VERDENS BEDSTE SALGSNATION

– Dialogmøde for konsulenter og undervisere i salg d. 8. maj 2018

Man kan næppe forestille sig noget mere konkurrencepræget end salg. Og vil vi i Danmark være de bedste i denne disciplin, er dialog og vidensdeling vejen frem.

Derfor inviterer vi dig til dialogmøde, hvor vi vil diskutere mulighederne for at øge vidensdelingen i salgsbranchen og udvikling af salgsuddannelserne. Vi håber også, at nogle af deltagerne har lyst til at medvirke i de efterfølgende aktiviteter, som vi forventer, at mødet afføder.

Initiativtagerne er ph.d.-stipendiat Karina Burgdorff Jensen, Aalborg Universitet, der som én af de første i Danmark forsker i salg – og så er det konsulenthuset Intenz, der bl.a. underviser i salg, sponsorerer Karinas ph.d. og i øvrigt lægger hus til dagens arrangement.

På dagen – Tirsdag d. 8. maj 2018 kl. 09:00 til 17:00 – afholder vi to dialogmøder for hhv. konsulenter, som underviser i salg og for undervisere, der underviser i salg på uddannelsesinstitutioner. Hvis du både underviser på en uddannelsesinstitution og er selvstændig konsulent, er du velkommen til at deltage i begge sessioner.

Agenda:

Konsulenthold

09.00  Præsentation af idéen bag dialogmødet v. ph.d.-stipendiat Karina Burgdorff Jensen, Aalborg Universitet.
09.20  Hvordan skaber vi bedre salgsuddannelser og salgsudvikling i DK? En Co-Creation Proces, hvor deltagerne inviteres til dialog.
11.30  Planlægning af videre forløb. Hvilke initiativer kan vi sammen sætte i værk?
12.00  Fælles frokost og netværk for både konsulenter og undervisere

13.00  Præsentation af idéen bag dialogmødet v. ph.d.-stipendiat Karina Burgdorff Jensen, Aalborg Universitet.
13.20  Hvordan skaber vi bedre salgsuddannelser og salgsudvikling i DK? En Co-Creation Proces, hvor deltagerne inviteres til dialog.
16.30  Planlægning af videre forløb. Hvilke initiativer kan vi sammen sætte i værk?

Læs mere om Karinas ph.d. om salgsdialoger og samarbejdet med Intenz her:
https://intenz.dk/Intenz-loefter-salgsdisciplinen-som-sponsor-for-phdafhandling/

Praktisk

Arrangementet tirsdag d. 8. maj 2018 kl. 09:00 til 17:00 afholdes hos Intenz A/S
Skæringvej 88
8520 Lystrup

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 1. maj 2018 kl. 09:00

Prisen er 200 kr. pr. person (250 kr. hvis du deltager på begge hold) og dækker frokost, kaffe m.m.

Og du kan tilmelde dig her:https://salgdk.nemtilmeld.dk/1/

Har du spørgsmål til mødet, er du velkommen til at ringe eller maile til Karina Burgdorff Jensen – 20768279/burgdorff@hum.aau.dk

Opfølgning

Efter dialogmødet modtager du et resumé af co-creation processen samt oplægget til det videre forløb.
Vi håber, at se en masse engagerede deltagere!

De bedste hilsner
Karina Burgdorff Jensen og Intenz

DEL

Ønsker du at vide mere

Mads er partner og har været i Intenz siden 2004. Han har arbejdet med udvikling af salg og organisationer i 20 år.