SEMINAR

Minimér modstand mod forandringer – få alle med

Trin 1 af 2

50%
  • Vælg en dato

Minimér modstand mod forandringer - få alle med

Når der skal ske forandringer i en organisation, opstår der ofte modstand rundt omkring i hjørnerne. Nogle lufter deres frustrationer, andre lukker sig inde i sig selv, og andre igen kan være svære at afkode. Men der er ingen tvivl: Tingene er ikke, som de skal være.

Rigtig mange ledere skærer denne modstand over én kam, men det er en fejl, som i yderste konsekvens kan være med til at øge risikoen for, at forandringsprocessen støder på grund.

De enkelte medarbejderes modstand kan have vidt forskellige årsager eller skyldes fuldstændig forskellige opfattelser af, hvad der reelt foregår. Og helt overordnet vil der typisk være tre typer af modstand på spil – det er det, Rick Maurer har døbt “Wall Of Resistance” – som dækker rational modstand, emotionel modstand og personrettet modstand, hvor de to første typer handler om selve forandringen, mens den sidste handler om forholdet til lederen.

Få klare svar og konkrete værktøjer

Vi inviterer på 3 timers inspirationsrus, hvor du får konkrete værktøjer med hjem og et indblik i, hvordan vi arbejder med forandringsledelse.

Du får svar på:

  • Hvorfor opstår der modstand i organisationen?
  • Hvorfor fungerer det ikke at arbejde med samme tilgang over for alle medarbejdere?
  • Hvordan fungerer hjernen under forandringer, og hvordan du gør den til medspiller.

Det får du med:

  • En forståelse for, hvordan du som leder genkender forskellige typer af modstand.
  • Konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere forskellige typer af modstand.
  • Input til at skabe Sence of Urgency og få folk til at ændre adfærd.
  • Klare taktikker, du kan bruge i dit arbejde som leder i en forandringsproces – og til hverdag.

Seminaret henvender sig til:

Topledere, HR og andre ledere, der arbejder med strategi.

Yderst inspirerende seminar, hvor jeg gik hjem og nærmest var ærgerlig over at flere fra vores organisation var gået glip af dette seminar. På en meget enkel måde fik Intenz sat ord og begreber på, hvad der er afgørende i arbejdet med forandringsledelse. De “formler” jeg tager med derfra, er direkte anvendelige at arbejde med i hverdagen.”
Maria Frederiksen
HR Partner, Aarhus Havn

FAQ

Det koster dig kun din tid – og vores tilbagemeldinger siger, at den er givet godt ud. I forbindelse med tilmeldingen tilmeldes du samtidig vores nyhedsmail. Du kan naturligvis altid rette eller tilbagekalde dit samtykke.

Ja, du er velkommen til at tage op til tre af dine kolleger med. Af hensyn til dynamikken i rummet, har vi et ønske om, at der max. deltager fire personer fra det samme firma. Du og dine kolleger skal blot tilmelde jer individuelt, så den enkeltes navn, mail mm. fremgår.

I kan også vælge at afsætte en halv dag, hvor vi kommer til jer og holder et inspirationsoplæg om emnet. Så er det jer, der bestemmer deltagerantallet. Lyder det interessant? Så kontakt os på intenz@intenz.com – så ringer vi tilbage og aftaler nærmere ift. dato, sted og pris.

Vores seminarer afholdes i henholdsvis Aarhus og København Ø. Se hvilket seminar der afholdes hvor under det enkelte seminar.

Alle seminarer afholdes som udgangspunkt én gang i Aarhus og én gang i København i løbet af efteråret. Udvalgte seminarer afholdes ligeledes i Kolding.

Hold dig opdateret. Vi lancerer løbende nye seminarer i både Aarhus og København. Tilmeld dig vores nyhedsmail og følg os på LinkedIn. Her offentliggøres de nye seminarer som det første.

Dejligt du har lyst til at deltage!

Du tilmelder dig ved at klikke på det aktuelle seminar. Klik på den by og dato der passer dig bedst og udfyld til sidst dine oplysninger. Du er hermed tilmeldt. Vi ses!

Skulle du mod forventning blive forhindret i at deltage, vil vi meget gerne vide det i god tid på seminar@intenz.com – så en anden kan få glæde af pladsen.

Kontakt vores koordinator Charlotte Kemp Clément på Tlf. +45 30 10 40 00 eller ckc@intenz.com. Alle spørgsmål er velkomne.