Case story

Sådan transformerede CEO Søren Birn et produktions-mindset til en pharma-kultur

Med Intenz’ meget konkrete og anvendelige værktøjer har vi som ledere og organisation fået et fælles sprog. Folk fangede hurtigt det med at være på enten grøn eller sort bane – at der fx kan være kolleger, der trækker energi ud af fællesskabet ved at brokke sig. Nu havde vi et legitimt redskab til at tage fat i det. Det er lettere at bede en kollega komme på grøn bane end at fortælle, at han er negativ”. 

Søren Birn, CEO, Fertin

For Søren Birn (CEO) har kulturudvikling længe været på dagsordenen med ønsket om at skabe en stærk kommerciel kultur, hvor lederne viser handlekraft og ansvar.

Virksomheden har rødder i konfekture, men er i dag verdens førende producent af nikotin-produkter til rygeafvænning med store internationale medicinalvirksomheder på kundelisten. En udvikling, der stiller langt højere krav til kontrol, kvalitetssikring og kundeservice.

Fertins rødder i traditionel produktion af tyggegummi fra Dandy-dagene i Vejle stemte dårligt overens med de høje krav, der stilles i dag til en pharma-virksomhed ift. dokumentation, renhed mv. Så på rigtig mange områder var der behov for en ændret adfærd – en ny kultur.

Måling skaber fokus

Den første kulturmåling involverede alle virksomhedens ca. 500 medarbejdere. Målingen blev gennem hele det efterfølgende år fulgt op med indsatser på alle lederniveauer. Sammen gennemgik man resultaterne, prioriterede indsatsområder og udarbejdede handlingsplaner. Fokus blev især rettet mod at skærpe ledelseskompetencer og mod ledernes evne til at formidle vores mission, vision og værdier.

“Målingen viste faktisk, at organisationen ikke var selvtilfreds. Det handlede derimod om en manglende kommerciel sans. I dag har vi derfor opsat vores performance management-system, så en tredjedel af vores væsentlige KPI’er er relateret til kundetilfredshed – for hvis folk bliver målt på noget, er de også opmærksomme på det,” siger Søren Birn.

Enkle og effektive værktøjer

Søren Birns ønske var, at lederne ikke blev trænet i klassiske ledelsesværktøjer – det havde de styr på. I stedet skulle de have enkle værktøjer til fx kommunikation, feedback og erfaringsudveksling. Det medvirkede bl.a. til, at de forskellige teams fik justeret de indsatser, kulturmålingens resultater havde affødt.

Værktøjerne har givet organisationen et fælles sprog. Folk fangede hurtigt det med at være på enten grøn eller sort bane – at der fx kan være kolleger, der trækker energi ud af fællesskabet ved at brokke sig. Nu havde vi et legitimt redskab til at tage fat i det. Det er lettere at bede en kollega komme på grøn bane end at fortælle, at han er negativ,” siger Søren Birn.

Ledernes største læring var bl.a. at skabe handlekraft og ansvarsfølelse på alle niveauer. I dag er få effektive værktøjer en naturlig del af ledernes dagligdag – fx arbejder vi med at udvide vores kontrolcirkel og mindske fokus på vilkår. For som leder og mellemleder har man både et mandat og en pligt til at handle,”

Søren Birn, CEO, Fertin

Historien skaber stolthed

1½ år senere blev kulturmålingen gentaget for at se udviklingen og resultatet af de vigtigste indsatser – og den var tydelig.

“Selvom vi havde haft travlt, kunne vi konstatere en pæn fremgang – bl.a. i evnen til at efterleve virksomhedens værdier og i forståelsen af vision og mission. Der var også fremgang i produktionen. Her havde medarbejdernes egne initiativer medvirket til reduceret nedetid og mindsket spild – et ansvar, vi har savnet,” siger Søren Birn, som samtidig kunne konstatere, at der stadig er plads til forbedringer.

“Vi halter fortsat på enkelte af de forretningsmæssige elementer i målingen. Det har dog ikke givet anledning til strategiske ændringer, men sat tingene ind i en større kontekst. For eksempel er vi blevet bekræftet i værdien af vores historie om, at vi bidrager til at redde liv. Det er en kilde til positiv energi, som man bliver blind for i dagligdagen. Så stoltheden er vokset målbart sammen med det kommercielle mindset, og det samme gælder sandsynligheden for, at medarbejderne vil anbefale os som en god arbejdsplads. Og det er vi meget tilfredse med, siger Søren Birn.

Processen gav en fælles retning

Hele processen blev søsat med, at Intenz gennemførte en kulturmåling. På baggrund af målingens resultater blev den efterfølgende involvering af organisationen planlagt.

Det indebar, at Intenz afholdt trænings-workshops for ledere, hvor alle ledere fik fælles forståelse for, hvorfor kulturen er af afgørende betydning for bundlinjen, og hvordan kulturen kan være et stærkt ledelsesværktøj. Samtidig fik lederen få vigtige værktøjer til at skabe fælles sprog, forståelse og motivation samt retning i deres ledelsesarbejde.

Alle medarbejdere blev inviteret til en stor fælles-kulturdag faciliteret af Intenz, hvor mission, vision og værdier blev relanceret i ”nye klæder”. Pharma-kulturen blev italesat, og alle gav håndslag på den fælles fremtid på Grøn Bane.

Herefter fastholdt Intenz træningen af lederne, så værktøjer og kulturbegrebet blev stærkt forankret i hverdagen.

For at spore udviklingen og sikre fokus og commitment fra lederne, blev kulturmålingen gentaget efter 1,5 års arbejde i hele organisationen, og nye prioriteter og handlingsplaner blev aftalt.

Resultat

  • Topledere og directors oplever en høj grad af initiativ, eksekvering og handlekraft i hele organisationen.
  • Produktionsfremgang – reduceret nedetid og mindsket spild
    15-20% mere energi og passion hos lederne – siger de selv
  • Forbedret kommerciel forståelse bredere forankret i hele organisationen
  • Forbedret efterlevelse af værdierne og forståelse af vision og mission
  • Fælles sprog, fælles værktøjer og bedre ledelse
  • Forbedret kultur

 

Om Fertin
Fertin er verdens førende udvikler og producent af medicinsk tyggegummi. Virksomheden, der i dag har over 700 medarbejdere, blev grundlagt som et datterselskab til Dandy og har fortsat hovedsæde i Vejle.

Har du greb om jeres kultur og adfærd?

Book 45 minutters online sparring, hvor vi sammen kigger ind i området adfærd og kultur og får sat det i perspektiv til jeres virkelighed og behov. Vores kunder fortæller, at tiden er givet godt ud. 

ledelse + kultur

Få løbende viden om og konkrete redskaber til at skabe en organisation, der er værd at investere i.

Verden har brug for flere organisationer, der er værd at investere i. 

Som kunde, partner, aktionær og medarbejder. Som menneske. Kom med her, og få indblik og konkrete redskaber til at skabe en organisation, der er værd at investere i.

Nøgleordene er adfærd, mindset, vaner, strategi, ledelse, kultur og salg – og målet er en bedre verden.

6 videoer på 6 dage

Mads-

Skab ledelse, der omsætter planer til adfærd​

På vores 6-dages lederforløb vil du lære:

  • Hvordan du skaber mest muligt momentum og fremdrift på jeres mål 
  • Hvad og hvordan du bruger det, der driver mennesker til at lykkes
  • Hvordan du gør ledelse til den drivkraft, der får jer hurtigere i mål
  • Hvilke forhindringer, du skal fjerne for at undgå manglende eksekvering

6 videoer på 6 dage

Olsen-popup

Skab ledelse, der omsætter planer til adfærd

Hver dag modtager du en mail med input om ledelse og din rolle som leder samt en 15-minutters video, som giver dig viden om, hvordan du sammen med din organisation kan omsætte planer til konkret adfærd.

I løbet af de 6 dage vil du lære:

  • Hvordan du skaber mest muligt momentum og fremdrift på jeres mål
  • Hvad og hvordan du bruger det, der driver mennesker til at lykkes
  • Hvordan du gør ledelse til den drivkraft, der får jer hurtigere i mål
  • Hvilke forhindringer, du skal fjerne for at undgå manglende eksekvering