Skab strategisk fremdrift med den rette adfærd, kompetencer og ledelsesrammer

Ledelse handler om adfærd. Ikke intentioner. Det er ledernes adfærd, kompetencer og rammer, der til sammen afgør, om strategien bliver til virkelighed.

Fra design til fremdrift: Skab ny ledelsesadfærd

Vi skræddersyr udviklingsforløb, der tager afsæt i jeres konkrete ledelsesudfordringer — ikke i generiske koncepter. Det betyder, at vi kombinerer træning, sparring og hands-on metoder på en måde, så I skaber den adfærd og de kompetencer, I har brug for.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Udviklingsforløb — tæt på ledernes hverdag og koblet til jeres strategiske mål
  • Praksisnære metoder som workshops, peer groups, online sessioner og on-the-job træning
  • Løbende sparring og feedback for at skabe vedvarende fremdrift
  • Analyser af tid og adfærd for at finde de største udviklingspotentialer
  • Leadership Enablement — vi gør det lettere for ledere at lykkes i hverdagen

Kommerciel strategi (2)

De rigtige kompetencer — både individuelt og i fællesskab

Udvikling af ledelseskompetencer er ikke et spørgsmål om enkeltstående kurser — men om målrettet træning over tid, så det nye bliver integreret i hverdagen. Vi hjælper jer med at udvikle de færdigheder og den praksis, der skal til i netop jeres organisation.

Vi styrker blandt andet ledernes evne til at:

  • Lede teams og skabe følgeskab
  • Navigere i forandringer og kompleksitet
  • Give feedback og arbejde med psykologisk tryghed
  • Sætte retning, prioritere og skabe fremdrift i en travl hverdag
  • Udvikle relationer og lede på tværs af fagligheder og niveauer

Kompetencerne trænes og udvikles gennem en kombination af workshops, individuel sparring, on-the-job training og peer-groups inden for områder som: kommunikation, forandringsledelse, teamledelse, konflikthåndtering, psykologisk tryghed, feedback, mål, relationer og selvledelse.

Leadership Enablement: Fjern forhindringer for effektiv ledelse

Uanset hvor dygtig en leder er, gør dårlige forudsætninger for ledelse det markant sværere at skabe resultater. Derfor hjælper vi organisationer med at gøre god ledelse nemmere ved at fjerne det, der står i vejen på en række afgørende områder. Vi kalder det for Leadership Enablement.

Vi hjælper blandt andet med at:

  1. Finde frem til de initiativer, der skaber størst værdi

  2. Prioritere de rigtige tiltag og lægge en klar plan

  3. Drive initiativerne eller klæde jer på til det selv

Find de initiativer, der gør den største forskel

Gennem analyser — udvalgt ud fra netop jeres situation og udfordring — finder vi frem til de områder, hvor forbedringspotentialet er størst for at skabe den ledelse, I har brug for. Det betyder, at I ikke spilder tiden på initiativer, som i sidste ende ikke flytter jeres adfærd og kultur.

Prioritér de rigtige tiltag og læg en klar plan

Det handler ikke om at gøre mere, men om at gøre det rigtige. Derfor er det afgørende at udvælge og prioritere de tiltag, der har størst effekt for at gøre det nemmere at være leder — og ikke mindst at gøre organisationen til et attraktivt sted at være i. På baggrund af analyser hjælper vi jer med at prioritere og lægge en plan for de tiltag, som får jer bedst i mål.

Bliv klædt på til at drive initiativer — eller lad os stå for det

Uanset om I ønsker at drive initiativerne med lidt hjælp fra os, eller om I foretrækker, at vi driver dem, står vi klar til at hjælpe. Vi støtter op med strategisk rådgivning, workshops og en-til-en-sparring blandt andet med fokus på at:

  • Skabe en sammentømret topledelse
  • Udvikle det rette kommunikationsflow fra topledelsen
  • Etablere rammerne om et stærkt lederfællesskab
  • Afklare mandater, roller og ansvar
  • Sikre, at lederne har tid nok til ledelse
  • Udstyre lederne med de værktøjer og processer, de har brug for
  • Skabe overblik over de holdninger og kompetencer, der skal styrkes

header _le

Eksempler på hvad vi har hjulpet med:

  • Styrke samarbejde og feedback
    Tværgående peergroups styrkede feedbackkultur og samarbejde i en større organisation.
  • Opbygge ledelseskapacitet
    Vi hjalp en handelsvirksomhed i markant vækst med at opbygge ledelseskapacitet i takt med øget ansvar og kompleksitet.
  • Ledelse under forandring
    En pharma-virksomhed i forandring styrkede evnen til strategieksekvering med kompetencer og målrettet træning i ledelse af forandringsprocesser.
  • Prioritere initiativer
    En produktionsvirksomhed fik nye perspektiver på, hvilke interne initiativer der skulle sættes i gang for at lykkes med en ny strategi.
  • Sikre mere tid til ledelse
    Udvikling og implementering af nye ledelsesrytmer i en virksomhed, der ønskede, at lederne brugte mere tid på ledelse.
  • Udvikle ledelseskompetencer
    Vi sammensatte et ongoing kompetenceudviklingsforløb for lederniveauerne i en international virksomhed, som skulle effektivisere.

Vil I skabe den adfærd, de kompetencer og den ledelseskultur, der får strategien til at leve?