SEMINAR

Neuro Science Leadership

Hvad sker der når vores urhjerner møder ”moderne” ledelse – taler vi overhovedet samme sprog? Nogle gange er der bare ting, der virker fantastisk med nogle medarbejdere og helt umuligt med andre medarbejdere. Hvorfor er der så stor forskel? Og hvad har din underbevidsthed som leder med det at gøre?

Trin 1 af 2

50%

For HR, ledere og strategi- og forretningsudvikling.

Vi inviterer på 3 timers inspirationsrus hvor du får konkrete værktøjer med hjem og indblik i om Neuro Science er noget for dig. Bl.a. får du svar på: 

  • Hvad er Neuro Science Leadership?
  • Hvad er de vigtige resultater du kan bruge nu og her?
  • Hvorfor vil vores hjerne noget andet end det vi rationelt forstår, er det rigtige?
  • Hvad rokker ved og modbeviser din nuværende grundtro?

Neuro science Leadership for dummies.

Vi indrømmer det gerne – vi ved ikke nok! Og det gør du heller ikke. Ingen har en opdateret viden på dette område – fordi det flytter sig hver dag. Og sjovt nok er det sådan, at jo mere der forskes, desto mere uvidenhed åbenbares. Forskerne inden for dette felt mener, at de kun lige har taget hul på emnet, og kun kender fragmenter. Men disse er vigtige.

Neuro Science Leadership er et forholdsvis nyt begreb, som på kort tid har vist sin berettigelse i dialogerne om leder- og organisationsudvikling. Specielt er det jo spændende for os, der arbejder med ledelse at se sammenhængen mellem forskning og ledelse. Når videnskaben kobles sammen med ledelse, kaldes det i dag for Neuro Science Leadership.

Vores hjerne kan trænes som en muskel – og ved bevidst træning af hjernen kan vi påvirke vores tanker, følelser og måden vi agerer på.

Hvordan hænger det så sammen med måden vi tænker på som leder eller medarbejder i en organisation? Jo, de tankemønstre, vi hyppigt har, bliver stærkere på godt og ondt.

Hvad er Neuro science Leadership

Vi vil på dette seminar give dig det, vi selv ved og de erfaringer vi har gjort om emnet – og relatere det til ledelse og de metoder og værktøjer, vi bruger i dag. Hvorfor reagerer vi fx så skarpt, når vi får feedback? Det viser MRI-Scanneren som forskerne bruger. Smertecentret aktiveres voldsomt. Så tror da pokker at vi reagerer med paraderne oppe og helst er fri. Hvad sker der i hjernen under forandringer? Hvordan påvirker en god eller dårlig relation til en leder hjernen?
Kom og få ny viden om dette – og hvorfor meget af det, du allerede gør, virker. Største nyhed er nok ifølge forskerne at skulle Maslow med nyeste forskning lave teorien om i dag, ville det sociale behov være på første niveau i behovspyramiden – naturligvis lige efter om vi har WIFI eller 4G!

"Timer godt givet ud. Vi har alle meget travlt i vores hverdag, både på arbejdet men også privat. Jeg har flere gange oplevet, at seminarene hos Intenz giver inspiration til at håndtere udfordringerne begge steder – sjovt, spændende, givende og, frem for alt, dialogbaseret. Kan varmt anbefales i en travl tid.”
Thomas Fahlberg
Udviklingsdirektør, Pascal A/S

FAQ

Det koster dig kun din tid – og vores tilbagemeldinger siger, at den er givet godt ud. I forbindelse med tilmeldingen tilmeldes du samtidig vores nyhedsmail. Du kan naturligvis altid rette eller tilbagekalde dit samtykke.

Ja, du er velkommen til at tage op til tre af dine kolleger med. Af hensyn til dynamikken i rummet, har vi et ønske om, at der max. deltager fire personer fra det samme firma. Du og dine kolleger skal blot tilmelde jer individuelt, så den enkeltes navn, mail mm. fremgår.

I kan også vælge at afsætte en halv dag, hvor vi kommer til jer og holder et inspirationsoplæg om emnet. Så er det jer, der bestemmer deltagerantallet. Lyder det interessant? Så kontakt os på intenz@intenz.com – så ringer vi tilbage og aftaler nærmere ift. dato, sted og pris.

Vores seminarer afholdes i henholdsvis Aarhus, København Ø og Kolding. Se hvilket seminar der afholdes hvor under det enkelte seminar.

Alle seminarer afholdes som udgangspunkt én gang i Aarhus og én gang i København i løbet af efteråret. Udvalgte seminarer afholdes ligeledes i Kolding.

Hold dig opdateret. Vi lancerer løbende nye seminarer i både Aarhus og København. Tilmeld dig vores nyhedsmail og følg os på LinkedIn. Her offentliggøres de nye seminarer som det første.

Dejligt du har lyst til at deltage!

Du tilmelder dig ved at klikke på det aktuelle seminar. Klik på den by og dato der passer dig bedst og udfyld til sidst dine oplysninger. Du er hermed tilmeldt. Vi ses!

Skulle du mod forventning blive forhindret i at deltage, vil vi meget gerne vide det i god tid på seminar@intenz.com – så en anden kan få glæde af pladsen.

Kontakt vores koordinator Charlotte Kemp Clément på Tlf. +45 30 10 40 00 eller ckc@intenz.com. Alle spørgsmål er velkomne.